Praktisk info

Receptionen er åben dagligt fra kl. 08.00 til 16.00.

Ved ankomst bedes du registrere dig ved vores ankomstterminal, inden du tager plads i venteværelset. Du skal altid medbringe dit sygesikringskort, når du skal til lægen. Hvis du har mistet dit sygesikringskort, eller det er gået i stykker, skal du henvende dig hos borgerservice i din bopælskommune for at få det erstattet.

Klinikken har aktuelt åben for tilgang for patienter fra postnumrene 9380 Vestbjerg, 9381 Sulsted og 9382 Tylstrup. Hvis man bor på samme adresse med person(er), som allerede er patienter her i klinikken, skal man blot henvende sig til Borgerservice i den kommune man bor i, og skifte til os. Hvis man er bosiddende i andre byer end de ovennævnte, har vi som udgangspunkt lukket for tilgang, men man kan søge om at blive patienter hos os via Borgerservice.